Nytår, VLOG og Club La Santa!

Det har været Nytår, og ét af mine nytårsforsæt har været at være mere aktiv på min youtube kanal. Jeg har rigtig længe ville igang med at lave VLOG´s (video blogs). Det er sjovt, nemt, ærligt -og viser én 100% som man er, intet at gemme sig bagved! Så nu har jeg endelig taget mig sammen og er kommet igang med det.

Som nogle af jer ved er jeg rigtig glad for at tage til Club La Santa på Lanzarote. Det er virkelig mit andet hjem, og denne januar er jeg kommet her i 30år! Præcis hvor mange gange jeg har været her har jeg ikke tal på, men det er rigtig mange!!

Denne uge er jeg så tilbage på Lanzarote, fordi jeg skulle optræde på Club La Santa til Nytår! Det er første gang jeg nogensinde har været her til Nytår og det har været fantastisk at opleve for første gang. Og første blog handler altså om turen og Nytår sammen med min lydmand Adrian, og min forlovede Lars.

Jeg håber i vil nyde den! Se med her og del gerne min første VLOG med vennerne 👍🏻❤️

VLOG 1


RIGTIG GODT NYTÅR 🎉⭐️🍾❤️💕